Akupunkturskolen Teglgårdsstræde København
Intensiv uddannelse i klassisk akupunktur starter 4. juli 2011
Infoaften 27. april kl. 17

Skolen for Akupunktur & Traditionel Kinesisk Medicin starter intensivt forløb i akupunktur 4. juli 2011. Første semester indeholder koncentreret daglig undervisning 2½ uge i juli. Besøg os til infoaften 27. april kl. 17 og hør nærmere om konceptet, se undervisningsplaner, få info om betalingsbetingelser og andre forhold på skolen. Dette hold kører over 2 år, med samme timeantal som skolens andre forløb, der varer 2½ år.

Skolen for Akupunktur & Traditionel Kinesisk Medicin har gennem en årrække haft succes med at tilrettelægge og skræddersy uddannelser, efteruddannelser, workshops og foredrag indenfor akupunktur/kinesisk lægekunst. Vi holder et niveau som indfrier krav fra de videbegærlige, og forventer engagement fra eleverne. Der undervises med respekt for både den klassiske akupunktur og for den vestlige lægekunst, og vi vægter desuden at akupunktur udøves med energibevidsthed, etik og hjerte. Skolen er til for dig, og vi sætter rammerne, så du bliver en veluddannet, professionel akupunktør. Vi henvender os til alle med interesse, uanset alder eller profession. Desuden arrangerer vi efteruddannelse for akupunktører, jordmødre, psykologer, terapeuter, læger, sygeplejersker, hospicepersonale og andre, som ønsker at udvide og nuancere deres faglige kompetencer.

Vi har gennem årene håndplukket de bedste undervisere fra Danmark, Kina, England, New Zealand etc. og har tæt samarbejde med engelske universiteter -  afsluttende eksamen superviseres således af Charles Buck, een af UK s mest respekterede lærere og urtemedicinere, samt censor på master uddannelserne i England.

Vores uddannelse er karakteriseret ved høj standard indenfor akupunkturens klassiske discipliner, herunder sikrer skolens elevklinik og studierejser til Beijing & Indien de kliniske færdigheder. Eksempler på anden undervisning i det 2 ½ årige forløb er tuina, kinesisk urtemedicin, obstretisk-trigger-periost-øre- og kosmetisk akupunktur, samt kinesisk kostforståelse. Øvrige temaer er den professionelle samtale, konfliktløsning, socialmedicin, feng shui, qi gong, meditation, Yin & Yang forstået som maskulin & feminin energi m.m.

Vi glæder os til at møde dig i vore lyse, indbydende lokaler i Teglgårdstræde, tæt ved Nørreport og Ørstedsparken, i et af Københavns hyggeligste kvarterer med smalle gamle gader, cafeer, små specialbutikker og seriøs hængen ud.

Besøg os til info aften, i elevklinikken, til foredrag, eller kom til en prøvetime i taijiquan. info@akupunkturskolen.dk